Opskrifter/ Topping

Æblegrød | Lækker og nem opskrift på æblemos

Hjemmelavet æblegrød eller æblemos er simpelthen så nemt at lave selv og smager fantastisk! Især hvis du tryller en omgang frem med æbler i sæson. Denne æblegrød kan bruges som topping til chiagrød og skyr, som fyld i pandekager, til gammeldags æblekage eller bare direkte serveret med vaniljeis eller creme fraiche. Kort sagt er æblemos et must-make i efterårsdagene. 

hjemmelavet æblegrød æblemos

“Autumn is a second spring when every leaf is a flower.”

– Albert Camus

Verdens bedste efterårstopping – æblegrøden

Når bladene falder og kysser den kolde jord…

Når temperaturen daler, radiatorerne tændes og halstørklæderne findes frem…

Når mørket trænger sig på og dynen kalder bare lige det mere…

Der finder du mig i køkkenet, i færd med at kaste mig over endnu et efterårs-bageprojekt.

Der er mange ting der karakteriserer efterår, men for mig er en af de første indikatorer på at sæsonen er ved at skifte og efteråret er på vej nemlig lækre og sprøde æbler i sæson.

For lige så snart kalenderen viser september måned begynder jeg at eksperimentere med æbler. Der er virkelig intet bedre end æbler i sæson, og nu efter min mor er flyttet til Odense og har to æbletræer i haven, er lysten til at bruge æbler ikke blevet mindre.

Jeg har altid så mange idéer og kan aldrig nå at føre dem alle sammen ud i livet, men en ting er sikkert: æblekompot og æblemos bliver lavet år efter år.

hjemmelavet æblegrød æblemos
hjemmelavet æblegrød æblemos

Hvad kan æblegrød bruges til?

Æblegrød eller æblemos om man vil kan bruges til så mange ting. Det bedste af det hele er at det både kan spises varmt og kold. Så her får en liste over mulig inspiration:

  • Som topping i havregrød, sammen med skyr eller i lækker omgang chiagrød
  • I æbletrifli eller morgenmadstrifli sammen med skyr og granola.
  • I fyld til kager som fx gammeldags æblekage eller i (sundere) muffins og brød.
  • I pandekager for at gøre dem svampede eller som topping til pandekager og vafler.
  • Som snack, fx lun æblegrød med skyr eller vaniljeis.

Det er virkelig kun fantasien der sætter grænserne, så find et par æbler frem, gik dem et kog og nyd smagen af efterår!

Æblegrød fungerer fantastisk som topping ovenpå grød!

hjemmelavet æblegrød æblemos

Og har du rester af æblegrød, kan du altid bruge det til efterårspandekager med æble og kanel…

pandekager æblemos-2

Hvis du prøver opskriften af…

… Vil jeg meget gerne høre fra dig i kommentarfeltet eller på Instagram. Og apropos Instagram, så skal du være mere end velkommen til at følge med i mit univers på platformen. Der deler jeg mange flere billeder, opskrifter, behind-the-scenes, stories og meget mere hygge.

Æblegrød | Nem opskrift på hjemmelavet æblemos

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (2 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
By Milena Stijovic
Prep Time: 5 minutter Cooking Time: 10 minutter Total Time: 15 minutter

Hjemmelavet æblegrød eller æblemos er simpelthen så nemt at lave selv og smager fantastisk! Især hvis du tryller en omgang frem med æbler i sæson. Denne æblegrød kan bruges som topping til chiagrød og skyr, som fyld i pandekager, til gammeldags æblekage eller bare direkte serveret med vaniljeis eller creme fraische. Kort sagt er æblemos et must-make i efterårsdagene. 

Ingredients

  • 500 g æbler
  • 3/4- 1 dl vand
  • evt. 1-2 spsk kokossukker, sukker eller honning (hvis dine æbler er meget syrlige)
  • evt. 1-2 tsk vaniljepasta eller vaniljesukker

Instructions

1

Skræl æblerne og skær dem i mundrette stykker. Kom dem i en gryde med de resterende ingredienser og lad det hele simre i 7-10 minutter eller indtil æblerne er møre.

2

Brug en kartoffelmoser eller stavblender for at mose æblerne til grød.

3

Hæld over i en lufttæt beholder og opbevar æblegrøden i køleskabet.

Notes

Æblegrøden kan holde sig i køleskabet i 3-5 dage - men frys den gerne ned, hvis du laver for meget, så har du altid æblegrød til når lysten melder sig.

Alle billeder, opskrifter og content på Simple Stories er originalt content, der er skabt af og tilhører mig, medmindre andet er angivet. Pin løs og del mere end gerne indlægget/opskriften med dine bekendte, venner, hund og noget fjerende men husk på at alt på bloggen er beskyttet af ophavsretten, og intet af det må bruges uden tilladelse. Af god skik, så link til bloggen og tag mig på Instagram, hvis du bruger noget herfra som inspiration. Hvis du passivt aggressivt vælger at se bort fra dette, sender jeg nok en regning din vej. Men lad os helst forblive venner. 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply