"Sundere" søde sager/ Dessert/ Konfekt

Sunde rocky road med abrikoser og saltede mandler

sunde rocky roads

Kids who enter ‘adulthood’ without any strong attachments to people who know and care about them have a rough road ahead, to say the least.

– Rhea Perlman

Sunde rocky road…

Bloggens index består allerede af en opskrift på rocky road, som du kan finde her. De er fyldt med peanuts og karameller, og ikke at jeg skal klage, men min træningsresultater gør nok. Derfor har jeg arbejdet på at udarbejde en opskrift, der holder lidt tilbage med sukkeret.

Dagens ‘opskrift’ er en af de nemmere og lækre af slagsen, nemlig sunde rocky road. Det er selvfølgelig forskelligt hvordan vi definerer sundhed, og hvad der er sundt.

Disse rocky road er sundere ment på den måde, at de ikke er fyldt med alt for meget sukker. Skumfiduser og karameller er skiftet ud med sundere råvarer, som fx abrikoser, mandler og poppede quinoa, der er meget bedre for kroppen.

I stedet for mælkechokolade, har jeg også valgt en god chokolade på 70%, der passer perfekt med de søde abrikoser og knasende mandler. Vil man helt undgå sukker, kan man sagtens vælge sukkerfri chokolade, og forkæle sig selv med lækre og sundere rocky road.

Selvfølgelig skal der være plads til sukker engang imellem, hvilket sikkert er tilfældet for de fleste i december. Men hvis man nu har lyst til en snack, der er lidt til den sundere side, og ikke er tidskrævende, then this is it.

sunde rocky roads

Snack på 10 minutter

Disse rocky road er slet ikke svære at lave, og jeg laver dem gerne tit når jeg ved, at jeg får gæster, eller især i juletiden hvor den fungerer godt som lækker konfekt. Ellers kan opskriften bruges, når man skal tømme skufferne for tørrede frugter og nødder.

Eller måske bare, når man skal have en snack til lektielæsningen.

Prøv dig gerne frem

Dette er kun en vejledende opskrift, da jeg altid laver rocky road på slump og bruger det jeg har. Derfor kan du mere end gerne lege med variationerne af de forskellige ting, så du får netop den rocky rock du kan lide.

Kan du bedre lide rosiner end abrikoser tilføjer du det, og kan du ikke finde poppede quinoa, så knuser du riskiks og kommer i.

Jeg håber, at opskriften kan inspirere jer.

Hvis du bruger nogle af mine opskrifter, så skriv det gerne i kommentarfeltet, så andre kan få glæde af det, eller tag mig på Instagram, skriv en besked og brug hashtagget #simplestoriesdk. Jeg vil så gerne se jeres resultater. 

Sunde rocky road med abrikoser og saltede mandler

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...

Sunde rocky road der fungerer som den perfekte snack eller en lettere konfekt. Lav det på 10 minutter og del ud med dine kære. Så bliver du nok populær 🙂

Ingredients

  • ca 150 g mørk chokolade (gerne 70% eller sukkerfri)
  • ca. 6-8 tørrede abrikoser
  • ca. 1 dl saltede mandler, evt hjemmelavede
  • ca 1 dl poppede quinoa (erstat evt med knuste riskiks)
  • evt frysetørrede hindbær/jordbær

Instructions

1

Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen. Skær imellemtiden abrikoser ud i mindre stykker, og hak mandlerne groft

2

Bland alle ingredienserne sammen og hæld massen over i en lille form, som du bar beklædt med bagepapir. Drys til sidst med frysetørrerede hindbær.

3

Kom det hele i køleskabet i et par timer, til chokoladen er størknet. Når det hele er størknet, kan du tage det ud af brødformen og skære det ud i mindre stykker - du bestemmer helt selv størrelsen

4

Velbekomme.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply