Aftensmad/ Frokost/ Vegetar

Falafler med kikærter på dåse | opskrift på nemme og hurtige falafler

Craver du falafler, men har ikke sat kikærter i blød? Intet problem! Denne opskrift på nemme og hurtige falalfer er lavet med kikærter på dåse. Derfor står du klar med lækre falafler på ca. 20 minutter, som du kan spise til frokost, aftensmad eller tage med i madpakken. 

nemme falafler

Hurtige falafler med kikærter på dåse

Jeg elsker falafler.

Det er virkelig en lækker vegetardelle, som er nem at lave og som kan spises til det meste. Pitabrød, salater, tilbehør, you name it. I bund og grund er falafler bare blendede kikærter med massere af krydderi, men ikke desto mindre smager de godt.

Og at ingredienslisten er kort, og at dellerne er billige at lave, gør skam heller ikke noget.

Når man laver falafler, er det typisk nødvendigt at udbløde sine kikærter dagen inden man skal lave dem, og så stege dem i en god slat olie.

Dette kræver dog at man enten har dem med i sin madplan og tænker foran og eller at man dagen inden har besluttet sig for at lave dem.

Men…

Hvis man craver falafler her og nu eller ikke har planlagt hvad man skal spise, er det nu meget lækkert med en “snyde” løsning. Jeg ved ikke med dig, men min lyst til falafler er tit spontan, og spontanitet og hjemmelavede falafler går ikke altid hånd i hånd.

Min løsning er derfor at gøre brug af kogte kikærter på dåse, hvor jeg desuden har tilsat lidt mel og æg, for at binde det hele sammen.

Massen skal bare røres rundt, krydres til og så er man ellers klar til at stege et par falafler.

nemme falafler

Nemme og hurtige falafler

Ved at bruge kikærter på dåse, er man nemlig klar til at spise falafler på ingen tid, da ingredienserne bare skal blendes sammen og så steges.

Og så slipper man også for at finde den store frituregryde frem, hvilket gør dellerne liiiidt sundere end de traditionelle.

Nogen vil ryste på hovedet over denne løsning, og selvom jeg også kan lide udgaven med de udblødte kikærter, er denne virkelig en to-go løsning, når det skal gå hurtigt.

Til tider synes jeg endda, at disse basser bliver mindre tørre, end når man laver dem med udblødte kikærter. Men det er nok en smagssag.

Hvad kan man spise falafler med?

Som sagt kan man virkelig spise falafler med mange ting. Enten kan man servere dem til en lækker salat, i en buddha bowl, i pitabrød og ja, kun fantasien sætter grænserne.

I denne omgang serverede jeg dem med grillet halloumi og en lækker tabouleh-salat, som passer perfekt til en sommeraften, eller en virkelig lækker madpakke.

nemme falafler

Lad mig høre, hvad du synes om opskriften…

Grunden til at jeg skribler alle disse ord ned, er for at inspirere dig! Så hvis du gør brug af opskriften, vil jeg mere end gerne høre hvad du synes og se dine resultater! Tag mig på Instagram via @simplestoriesdk eller brug hashtagget #simplestoriesdk, så jeg ikke går glip af din version!

Det er altid mere spændende at blogge, når man ikke er alene. Som altid, siger jeg tak til dig for at læse med!

Måske du også har lyst til at servere min lækre tabouleh til disse nemme og hurtige falafler? Og leder du efter flere vegetarretter? Så kan du finde min vegetarkategori her. 

nemme falafler

Falafler med kikærter på dåse | opskrift på nemme og hurtige falafler

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
By Milena Stijović Serves: 2
Prep Time: 5 minutter Cooking Time: 15 minutter

Nemme og hurtige falalfer lavet på kikærter på dåse. Hvis du ikke har tid eller overskud til at sætte kikærter i blød og craver falalfler, er dette en god løsning, der er klar på 20 minutter. Server dem gerne med en tabouleh salat med grillet halloumi 🙂

Ingredients

  • 1 dåse kikærter
  • 1-2 fede hvidløg
  • 1 håndfuld persille
  • 1 tsk spidskommen
  • 1/2 tsk cayannepeber (kan undlades)
  • salt og peber
  • 2 spsk limesaft (citron kan også bruges)
  • 1 æg
  • 2-3 spsk mel
  • olie til stegning

Instructions

1

Dræn kikærterne fra dåsen og lad dem dryppe godt af. Kom derefter kikærterne i en foodprocessor sammen med hvidløg, persille, krydderier og limesaft.

2

Blend det godt og åben gerne låget og sørg for at det ligner en smuldret masse. Smag gerne til her, men husk at noget af smagen falmer under stegning.

3

Tilsæt nu æg og blend, og prøv derefter med 2 spsk mel, uden top. Hvis massen stadig er for klæg, så tilsæt mere mel, men pas på - kommer du for meget mel i, bliver falaflerne tørre. Jeg prøvesteger altid 2, for at teste konsistensen.

4

Varm en pande op med lidt olie i, og form falaflenmassen til små klatter. Steg dem på begge sider, indtil de får en sprød kant.

Alle billeder, opskrifter og content på Simple Stories er originalt content, der er skabt af og tilhører mig, medmindre andet er angivet. Pin løs og del mere end gerne indlægget/opskriften med dine bekendte, venner, hund og noget fjerde men husk på at alt på bloggen er beskyttet af ophavsretten, og intet af det må bruges uden tilladelse. Af god skik, så link til bloggen og tag mig på Instagram, hvis du bruger noget herfra som inspiration. Hvis du passivt aggressivt vælger at se bort fra dette, sender jeg nok en regning din vej. Men lad os helst forblive venner. 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply