Frokost/ Salater/ Vegetar

Bulgursalat med granatæblekerner og feta | vintertabouleh

Denne bulgursalat med granatæblekerner og feta minder om den klassiske tabouleh, men med et koldere vintertwist, da det er nu at granatæbler er i sæson. Spis den alene som en mættende frokostsalat eller server den til falafler eller veggiedeller

bulgursalat med granatæblekerner og feta

Mættende, fyldig og billig bulgursalat

Bulgur er i min optik en undervurderet grynsort. Lige siden jeg blev introduceret for den, har jeg brugt den i adskillige retter, både i salater men også som tilbehør i stedet for ris – for jeg kan stadig ikke finde ud af at koge ris.

Og min forkærlighed for bulgur fortsætter i denne vinterlige version af den skønneste taboulehsalat. Da jeg synes at en klassisk taboulehsalat er meget frisk og sommerlig, fik jeg lyst til at lave en version, der passede lidt mere til de koldere måneder.

Derfor har jeg tilføjet lækre granatæblerkerner, som jo er i sæson nu her og fetaost, for det kan man aldrig gå galt i byen med.

Salaten her smager super skønt og er billig at lave, men samtidig også dejligt mættende, da bulgur både er rig på kostfibre og protein.

Du kan spise salaten som let frokost, eller servere den med falafler eller som tilbehør til andet aftensmad.

God fornøjelse.

bulgursalat med granatæblekerner og feta

Hvis du prøver opskriften af…

… Vil jeg meget gerne høre fra dig i kommentarfeltet eller på Instagram. Og apropos Instagram, så skal du være mere end velkommen til at følge med i mit univers på platformen. Der deler jeg mange flere billeder, opskrifter, behind-the-scenes, stories og meget mere hygge.

Spis gerne denne salat sammen med

Bulgursalat med granatæblekerner og feta | vintertabouleh

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 votes, average: 5,00 out of 5)
Loading...
By Milena Stijovic Serves: 4 personer som tilbehør

Denne bulgursalat med granatæblekerner og feta minder om den klassiske tabouleh, men med et koldere vintertwist, da det er nu at granatæbler er i sæson. Spis den alene som en mættende frokostsalat eller server den til falafler eller veggiedeller. 

Ingredients

  • SALAT
  • 1,5 dl bulgur (helst den fine af slagsen)
  • 6 dl kogende vand
  • 1 agurk
  • 1-2 æbler
  • En god håndfuld persille, gerne to
  • evt. en håndfuld frisk mynte
  • DRESSING
  • 3-4 spsk olivenolie
  • saft fra 1/2-1 stor citron
  • evt. salt og peber
  • TOPPING
  • fetaost (du bestemmer mængden)
  • 1/2 granatæble

Instructions

1

Kom bulgur over i en skål og kog noget vand. Hæld det kogende vand over bulguren og kom en tallerken over. Lad det stå i 10-15 minutter - alternativt kan du koge bulguren efter anvisningen på pakken.

2

Imens skærer du æble og agurk i mindre stykker. Hak persille (og mynte) og vend det rundt i salaten.

3

Når din bulgur er klar, skyller du den med koldt vand. Lad den dryppe af, og vend den først med resten af salaten, når den er kold.

4

Bland det hele sammen og vend det med en dressing. Top med granatæblekerner og fetaost.

5

Server evt. din bulgursalat med nemme og hurtige falafler

bulgursalat med granatæblekerner og feta

Alle billeder, opskrifter og content på Simple Stories er originalt content, der er skabt af og tilhører mig, medmindre andet er angivet. Pin løs og del mere end gerne indlægget/opskriften med dine bekendte, venner, hund og noget fjerde men husk på at alt på bloggen er beskyttet af ophavsretten, og intet af det må bruges uden tilladelse. Af god skik, så link til bloggen og tag mig på Instagram, hvis du bruger noget herfra som inspiration. Hvis du passivt aggressivt vælger at se bort fra dette, sender jeg nok en regning din vej. Men lad os helst forblive venner.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply