Grød/ Morgenmad

Bagt havregrød med pærer og figner – opskrift på bagt grød

Bagt havregrød med pærer og figner

“I’m so glad I live in a world where there are Octobers.”

― L.M. Montgomery, Anne of Green Gables

Bagt havregrød på en varm efterårsdag

Når efteråret rammer og striktrøjerne tages i brug er bagt havregrød noget af det bedste jeg ved. Det er ikke særlig tit, at jeg laver bagt havregrød, da jeg trods alt bor alene. Dog skal man til tider også forkæle sig selv. Det er jeg nemlig kæmpe fan af.

Det gode ved bagt havregrød er, at det vitterligt tager ingen tid at lave, og man kan sagtens nå at gå i bad, gøre rent eller læse, mens morgenmaden står og passer sig selv! Det er starten på en god dag, hvis du spørger mig.

Min bagte grød skulle selvfølgelig smage af efterår, så derfor har jeg brugt friske pærer og kanel. Da grøden var færdig toppede jeg den med figner, granola og skyr – men det er kun fantasien, der sætter grænser, så brug det, der er i sæson!

Den første gang jeg lavede opskriften, lavede jeg kun én enkelt portion. Senere har jeg så fundet ud af, at man sagtens kan gange opskriften op og lave en større portion. Hvis du gør det, har du morgenmad til flere dage, og din bagte havregrød smager endda af kage! Det er jeg endnu mere fan af.

Hvis du vælger at gange opskriften på, skal din bagte havregrød nok have 5-10 minutter ekstra. Men igen, det er en smagssag, og da jeg ikke bruger æg, kan du ikke gå galt i byen. Så det er bare med at eksperimtere og prøve sig frem.

Denne opskrift er perfekt, når du er lidt doven eller ønsker en extra lækker grød. Giv dig selv i kast med denne… jeg lover at du ikke fortryder. Som sagt kan du bruge hvilket som helst smagskombinationer du lyster – se bare denne version.

Jeg elsker i hvert fald at sætte sådan en omgang over, og nyde duften af kanel der spreder sig i lejligheden. Det emmer bare virkelig af hygge!

Hvis du beslutter dig for at lave denne opskrift, eller føler dig inspireret, så smid en kommentar i kommentarfeltet, eller skriv til mig på Instagram eller brug hashtag #simplestoriesdk – jeg bliver så glad, når jeg føler, at jeg kan inspire nogen derude, så det ville betyde alverdens for mig!

Bagt havregrød med pærer og figner

Bagt havregrød med pærer og figner

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...
Prep Time: 25 minutter Cooking Time: 5-10 minutter

Den perfekte måde at starte sin dag på, er ved at lave en omgang bagt havregrød. Nydes bedst varm, men smager som kage dagen efter.

Ingredients

  • ½ - 1 banan
  • 1 dl havregryn
  • 0,75 - 1 dl rismælk (alt mælk fungerer)
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk vaniliepulver
  • 1 knivspids salt
  • ½ - 1 pære
  • 1 figne

Instructions

1

Tænd ovnen og sæt den på 200 grader.

2

Mos bananen med en gaffel.

3

Bland banen med de resterende ingredienser, undtagen pærer og figner.

4

Skær pæren i mindre stykker og anret den ovenpå grøden.

5

Sæt grøden i ovnen i ca 15-20 minutter.

6

Top den bagte grød med figner, skyr og granola.

7

Velbekomme

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply